Indhold

1. Hvordan vælger man et godt kosttilskud, og hvad skal man være opmærksom på?
2. Sammensætning – formen af tilskuddet
3. Kosttilskud af planteoprindelse
4. Sammensætning – tilsætningsstoffer
5. Dagligt indtag
6. RWS – Referenceindtagelsesværdi
7. Tilskudsform og emballage
8. Kvalitetscertifikater
9. Virksomhedens markedsposition og pris
10. Et par ord om probiotika
11. Flere kosttilskud samtidig, lægemidler og kosttilskud – interaktioner
12. Resumé

I den moderne tid og med høj industrialisering er det svært, men ikke umuligt, at forsyne kroppen med de rette ingredienser. Derfor vælger flere og flere mennesker kosttilskud. Før vi dog beslutter os for et kosttilskud, bør vi først stille os selv spørgsmålet: Har vi virkelig brug for et bestemt kosttilskud? Nogle gange er et kosttilskud nødvendigt, men man bør ikke overdrive. Det er nemmere at sluge en tablet end at passe på en afbalanceret kost, og her bør vi starte. Først efter at have implementeret en sund livsstil kan man overveje at støtte kroppen med færdiglavede præparater. Det er også værd at udføre laboratorietests før indførelse af et kosttilskud. De kan ordineres af en læge eller udføres privat. Derefter får vi information om indholdet af jern, vitamin A, B1, B2, B6, B7, B12, C, E, folinsyre, magnesium, kalium eller natrium. Men hvad nu hvis vi tager hensyn til indikationerne og ønsker at tage et kosttilskud: Hvordan vælger vi et kosttilskud af høj kvalitet, som både er sikkert og effektivt?

Før vi begynder, er det dog værd at fremhæve forskellen mellem et lægemiddel, et kosttilskud og et medicinsk udstyr. Forskellene mellem de to bliver ofte udvisket i medierne, og det bør de ikke være.
Sammenfattende:

• Lægemidlet kan være receptpligtigt eller håndkøbsmedicin. For at blive markedsført skal det have en dokumenteret forebyggende eller helbredende virkning. Kvaliteten og effektiviteten kontrolleres løbende.
• Medicinsk komponent. Det har ingen helbredende virkning, men en understøttende virkning på kroppen. Det virker mekanisk, dvs. fugter, varmer og beskytter slimhinderne. Det er mindre kontrolleret før og efter indførelse end et lægemiddel, men bedre end et kosttilskud.
• Kosttilskud. Markedsføringen er yderst enkel, da indsendelse af de relevante dokumenter til det statistiske centralbureau er tilstrækkeligt. Der skal ikke udføres effektivitetsprøver. Oplysninger i reklamer eller på selve emballagen må ikke vildlede forbrugeren, men kontrollen med deres kvalitet er lav. Dets opgave er at supplere den daglige kost. Det har ingen helbredende virkning. Det er ikke en erstatning for medicin, en sund kost og livsstil.

Hvordan vælger man et godt kosttilskud og hvad skal man være opmærksom på?

Kilde til tilskuddet – status i GIS-registreringen

Selvom registreringen af kosttilskud er yderst enkel og ikke kræver så komplekse kliniske studier som lægemidler, findes der stadig mange kosttilskud med tvivlsom oprindelse. Disse ting sker især på internettet. I sådanne situationer er en særlig liste fra den øverste sundhedsinspektion nyttig. Adgangen til den er gratis og generelt tilgængelig. Dette register vedrører hovedsageligt produkter af polsk oprindelse. Nogle af dets modstykker er for eksempel NSF International, US Pharmacopeia, Consumer Lab og Informed Choice. Hvis kosttilskuddet ikke er opført på nogen af listerne, roses det højt for sin effektivitet, og det har desuden ingen sammensætning, er det bestemt ikke værd at investere i denne type præparater.

Sammensætning – formen af tilskuddet

Papir accepterer alt, men hvordan virkeligheden ser ud, er en anden sag. Kosttilskud er underlagt ernæringslovgivningen og kontrolleres derfor ikke så ofte og grundigt som lægemidler. Derfor er det værd at være opmærksom på, om en bestemt virksomhed udfører intern kvalitetskontrol af de leverede præparater. Derudover er det værd at være opmærksom på den kemiske form af det aktive stof, når man læser sammensætningen. Ikke alle kemiske former er lige effektive. For eksempel er magnesiumcitrat den bedst absorberbare form for magnesium, men nogle producenter tilbyder også andre former. Så længe det er magnesiumchelat, er magnesiummalat i orden, da det kun optages en smule dårligere. Endnu værre er det, hvis der er magnesiumoxid, som praktisk talt ikke optages af den menneskelige krop, men som er billigt og for eksempel kan pakkes i en kapsel (høj dosis). Hvis vi ikke er sikre på, hvilken kemisk form for kosttilskud der er mest effektiv, er det værd at spørge en apoteker, ernæringsekspert eller læge.

Sammensætningen af kosttilskud bør udvikles på baggrund af undersøgelser/anbefalinger fra eksperter. Vær dog opmærksom på virksomheder, hvis eneste bekræftelse af kosttilskuddets kvalitet er tests, der udføres på vegne af denne virksomhed – sådanne tests kan være specielt arrangeret. De mest pålidelige tilskud kommer fra virksomheder, der præsenterer både egne og uafhængige forskningsresultater.

Ved valg af kosttilskud skal man være opmærksom på standardiseringen af de stoffer, der er indeholdt i produktet, hvilket er særligt vigtigt for kosttilskud af planteoprindelse. Takket være dette certifikat kan vi være sikre på, at hver portion af produktet indeholder den samme mængde af det aktive stof.

Mange mennesker, der ikke ved, hvilke vitaminer og mineraler de mangler, vælger komplekse præparater. Det er en bekvem løsning, men man bør ikke glemme, at både mangel og overskud kan være skadeligt. Derfor bør sådanne præparater ikke tages kronisk, men kun periodisk.

Endnu et par ord om de "magiske" påstande i reklamer eller på emballagen af kosttilskud.

– tungmetaller – ifølge fødevarelovgivningen må et produkt ikke indeholde tungmetaller, og en yderligere mærkning er simpelthen unødvendig.

– antimykotisk, rensende, antiparasitær, afgiftende – tilstedeværelsen af mikroorganismer i kroppen eller en pH-ubalance i kroppen er ofte en livstruende tilstand, og sådanne personer skal derfor indlægges på hospitalet. Hvis vi har det godt, og det også fremgår af testresultater, f.eks. blodprøver, behøver vi ikke tage denne type kosttilskud, og deres effektivitet er sat spørgsmålstegn ved af videnskabelige undersøgelser.

– ioniseret, elektrolyseret – alle mineraler forekommer ikke enkeltvis, de er bundet i forbindelser. Det er næsten umuligt at holde elementer i en fri tilstand. Derfor vurderes effektiviteten af kosttilskud på baggrund af analysen af den forbindelse, de forekommer i.

– til vægttab – der findes præparater, der øger stofskiftet, men ingen, som får os til at tabe os uden besvær. Processen med at reducere kropsvægten er kompleks og baseres hovedsageligt på en ændring af kosten og fysisk aktivitet.

Sammensætningen af kosttilskud kan nogle gange virke yderst kompliceret, men ligesom med fødevarer bliver den med tiden mere og mere forståelig for os.

Kosttilskud af planteoprindelse

Plantepræparater bør betragtes særskilt på grund af forskelligheden og den ekstreme kompleksitet af elementer, der kan påvirke deres effektivitet sammenlignet med syntetiske præparater. Ved denne type kosttilskud afhænger det af typen af det anvendte plantepræparat, og om det er hele planten, en del af den eller måske et ekstrakt eller en olie. Udtrækning af det aktive stof fra planter kræver en passende behandling. Det er også vigtigt, hvilket opløsningsmiddel der anvendes til ekstraktionen (f.eks. vand, alkohol, glycerin), men sådanne oplysninger findes sjældent på produktets emballage. Det bør stilles til rådighed af producenten. Også høstmetode, dyrkning og anvendte beskyttelsesforanstaltninger er vigtige. Det er producenternes ansvar at angive mærkninger som DER (selvom ikke altid), oprindelsesland og fragmentering af planten på emballagen. Mange urter har også dokumenteret terapeutisk virkning – de beskrives i farmakopémonografier eller udvikles af Komitéen for plantebaserede lægemidler ved Det Europæiske Lægemiddelagentur. Et kosttilskud er ikke et lægemiddel, derfor finder vi ikke doseringer med terapeutisk virkning i det.

Værdien af DER (Drug Extract Ratio) – angiver forholdet mellem mængden af det anvendte stof og mængden af det opnåede produkt (f.eks. betyder DER 8:1, at 1 gram ekstrakt er udvundet fra 8 gram af planten, hvilket betyder, at jo højere dette forhold er, desto højere er værdien af det opnåede ekstrakt).

Som jeg allerede har nævnt, findes der produkter af bedste kvalitet med en standardiseret mængde af aktive stoffer i præparatet. Det skal dog huskes, at de aktive stoffer fra planter har lidt andre navne end selve planten, derfor gælder det også for gurkemeje: curcuminoider, for peber: piperin, for oregano: quercetin, for Ginkgo biloba: ginkgoflavonoglykosider. Og i forhold til dem bør vi kontrollere doseringen af kosttilskuddet, ikke selve planten.

Sammensætning – tilsætningsstoffer

Som med fødevarer er de bedste kosttilskud dem, der har så kort en sammensætning som muligt (medmindre det er et komplekst præparat). Den nemmeste måde at vælge på er at følge reglen: Jo færre navne vi ikke forstår, desto bedre – men vær opmærksom på de aktive stoffer, jeg har skrevet om ovenfor. Fyldstoffer, adskillelsesmidler og konserveringsmidler er som regel unødvendige og giver kun producenterne mulighed for at spare omkostninger, men har ingen positiv indvirkning på vores helbred.

Dagligt indtag

Sørg for ikke at overskride det daglige behov for en bestemt ingrediens. Det er nyttigt at være opmærksom på RWS-værdien og de ovenfor beskrevne DER-værdier. Behovet for næringsstoffer kan også kontrolleres ved hjælp af tabeller i ernæringsstandarderne for den polske befolkning – den nyeste version er fra 2020. I tvivlstilfælde skal du kontakte din apoteker, læge eller ernæringsekspert.

Vær opmærksom på detaljer. Eksempel: Formulering 1: indeholder 653 g magnesiumcitrat, hvoraf 110 g magnesium, Formulering nr. 2: indeholder 110 g magnesiumcitrat, hvoraf 16 g magnesium. Overvej, hvilket af præparaterne der leverer mest magnesium ... Præparat nr. 2.

RWS – Referenceindtagelsesværdi

RWS (Reference Intake Value) er en indikator, der angiver, hvor mange procent vi dækker behovet for en bestemt ingrediens i en dagsportion af præparatet. Den er udviklet for mineraler og vitaminer (ikke for planteekstrakter) baseret på ernæringsstandarder for voksne i EU-lande, USA og baseret på retningslinjer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Denne værdi gælder for en gennemsnitlig voksen og er en rettesnor. Derfor bør det også bemærkes, at hver organisme er forskellig, og meget afhænger af livsstilen. Derfor bør værdierne betragtes som retningslinjer og ikke som specifikke anvisninger.

Tilskudsform og emballage

Kvaliteten af kosttilskuddet påvirkes også af kvaliteten af den anvendte emballage. Mørke glasflasker beskytter aktive stoffer, især i flydende form, bedre end plastflasker. Det er ikke sådan, at plastomslag ikke beskytter præparatet, men deres tykkelse skal være passende, hvilket vi desværre ikke kan kontrollere med det blotte øje og må stole på producentens garantier.

Hvilke tabletter, kapsler eller væske-/pulverform skal jeg vælge? Svaret på dette spørgsmål er ikke enkelt. Når man sammenligner præparater med samme sammensætning (god sammensætning), er det ligegyldigt, hvilken form vi vælger. Du kan så vælge den, der er mest bekvem for dig som supplement. Det skal dog bemærkes, at væske/pulver indeholder den mindste mængde tilsætningsstoffer. Kapsler indeholder "noget", som kapslen består af, helst lanolin eller cellulose eller hemicellulose. Tabletter skal derimod normalt indeholde "noget", der sikrer, at de bevarer deres kompakte form, ofte er det gelatine, stivelsespuré eller akaciegummi.

Kvalitetscertifikater

Der findes i øjeblikket ikke noget nationalt eller internationalt certifikat for kvaliteten af kosttilskud, derfor udstedes alle kvalitetscertifikater i begrænset omfang. Du kan være opmærksom på dem, men de bør ikke være en indikator for, om du skal købe et bestemt præparat eller ej. Det er især værd at være opmærksom på publikationer fra kemilaboratorier, der ikke er tilknyttet den pågældende producent.

Virksomhedens markedsposition og pris

Det handler ikke om virksomhedens kendthed, men det kan også være en indikator for produktkvaliteten og om virksomheden tester sine kosttilskud og hvordan de præsenteres. Hvis vi hører, at et bestemt præparat er et mirakel mod alt, vil det desværre ikke være tilfældet. Den vigtigste indikator for kvalitet kan være, om producenten også sælger medicin. I sådanne tilfælde er sandsynligheden større for, at de også går op i kvaliteten af kosttilskuddene.

Når det kommer til prisen, er enten for billige eller skræmmende dyre præparater ikke deres pris værd. Hvis en bestemt producent driver multi-level marketing, er det kendt, at prisen vil stige. Dette har dog intet at gøre med kvaliteten af kosttilskuddet. Værdifulde er virksomheder, der bruger flere penge på kvaliteten af præparaterne end på deres markedsføring.

Derudover er det værd at være opmærksom på omkostningerne ved valg af et kosttilskud, for eksempel for den månedlige tilskudsdosering, og ikke kun på selve emballagen. For eksempel indeholder en pakke 30 tabletter – producenten anbefaler 1 om dagen, i det andet tilfælde indeholder pakken 50 tabletter, men den anbefalede daglige dosis er 3 tabletter. Det giver i sidste ende en månedlig behandling eller i det sidste tilfælde en 16-dages behandling. Beslut selv, hvad der er "mere rentabelt".

Et par ord om probiotika

Populariteten af denne type præparater på markedet stiger, og det er ikke uden grund, for ifølge de nyeste forskningsresultater kan de ikke kun påvirke tarmens motilitet, men også sygdomsforløb, f.eks. diabetes, Hashimoto, inflammatoriske tarmsygdomme. Ved valget bør vi dog ikke fokusere på mængden af probiotiske bakterier i dem, men på om den pågældende producent præcist angiver både stammen og arten af det anvendte stof, for eksempel: Lactobacillus helcveticus R0052. Sådanne oplysninger giver os større sikkerhed med hensyn til effektiviteten. Det er dog op til os at vælge typen efter behov. Forskningen på dette område er dog stadig rudimentær, og det kan betale sig at konsultere en specialist i stedet for blot at vælge en type.

Flere kosttilskud samtidig, lægemidler og kosttilskud – interaktioner

Det sidste punkt, der bør overvejes ved valg af kosttilskud, er dets interaktion med andre præparater, især lægemidler, der tages kronisk. Sådanne oplysninger kan findes i langtids-lægemiddelbrochurer eller på specialiserede hjemmesider til kontrol af sådanne sammenhænge. Det er også værd at spørge en apoteker, læge eller ernæringsekspert om mulige interaktioner med andre lægemidler.

Afslutningsvis vil jeg nævne, at virkningen af et kosttilskud i gennemsnit først indtræder efter mindst en måneds behandling, og at intet kosttilskud bør tages permanent. Det kan betale sig at holde en behandlingspause på mindst en uge fra tid til anden.

Resumé

Vær opmærksom på følgende, når du vælger et kosttilskud:

1. Er præparatet et lægemiddel, kosttilskud eller medicinsk udstyr?
2. Er tilskuddet registreret i GIS-inventaret?
3. Indeholder kosttilskuddet det, som producenten reklamerer med?
4. Er det et kombinationspræparat eller et enkeltstofpræparat?
5. I hvilken kemisk form forekommer de indeholdte stoffer, og optages de godt? – Hvis du er usikker, spørg din apoteker, læge eller ernæringsekspert.
6. Indeholder kosttilskuddet tilsætnings- eller fyldstoffer?
7. Hvis det er et plantepræparat, er det et ekstrakt eller en tørret plante? Er koncentrationen af den aktive ingrediens angivet i præparatet og normeret til den aktive ingrediens DER-værdi?
8. I hvilken dosis forekommer det? Vær opmærksom på detaljer. RWS-værdi.
9. Er det en kapsel, tablet eller pulver?
10. Hvad består emballagen til kosttilskuddet af?
11. Vær forsigtig med kvalitetscertifikater.
12. Udfører virksomheden yderligere interne kvalitetskontroller?
13. Hvor høje er de månedlige omkostninger til kosttilskuddet, ikke hvad pakken koster?
14. Vær opmærksom på, om et probiotikum indeholder det fulde navn på den probiotiske bakterie: art og stamme.
15. Om kosttilskuddet eventuelt interagerer med andre lægemidler og kosttilskud, du tager.