Plantebaserede drikke har i de seneste år stormet hylderne i butikkerne. Udvalget bliver større hvert år. De adskiller sig ikke kun ved det plantebaserede materiale, de er lavet af, men også ved forskellige tilsætningsstoffer og smagsvarianter. Alt dette kan gøre, at man kan føle sig en smule overvældet, når man står foran butikshylden. Derfor har vi besluttet at beskrive dem lidt mere detaljeret og undersøge de grundlæggende forskelle mellem dem. Vi besvarer også spørgsmålet om, hvorvidt de kan være et godt alternativ til komælk? Vi inviterer dig til at læse med.
Oprindelsen af plantebaserede drikke
Indtil for nylig blev de kaldt plantebaseret mælk. I 2018 ændrede situationen sig, og siden da må producenter ikke længere kalde deres produkter for plantebaseret mælk. Dette skyldtes direktivet, der klart definerer begrebet mælk. Det er et produkt udelukkende af animalsk oprindelse og desuden en sekretion fra brystkirtlerne hos pattedyr. Dette ændrer dog ikke på, at plantebaserede drikke er det mest populære alternativ til komælk, gedemælk, fåremælk eller bøffelmælk. Derfor har begrebet "plantebaseret mælk" stadig sin funktion og er fast forankret i samfundet, på trods af den officielle tilbagetrækning af navnet. Plantebaserede drikke fremstilles oftest af olieholdige frø eller nødder. I industrien anvendes en proces kaldet vandudvinding til fremstillingen. Det er en proces, hvor visse næringsstoffer trænger fra råmaterialet over i vandet. Kemiske forbindelser bevæger sig fra et miljø med højere koncentration til et med lavere koncentration. Når ligevægten er nået, adskilles de to væsker. Dette er naturligvis en forenklet model for dannelsen af plantebaserede drikke, men den afspejler godt hovedprincipperne i processen. Det kan også dannes ved at blande plantemateriale med vand. På denne måde kan man nemt lave en sådan drik derhjemme. Meget ofte tilsættes yderligere kemiske forbindelser til slutproduktet for at forbedre dets ernæringsmæssige eller organoleptiske egenskaber. Det kan for eksempel være sukker, calcium, vitaminer eller proteiner.
Hvem passer plantebaserede drikke til?
Plantebaseret mælk kan indtages af alle og er modsat almindelig opfattelse ikke kun beregnet til veganere eller vegetarer. Det er et produkt som alle andre, men har flere egenskaber, der muligvis gør det til et meget bedre valg end traditionel komælk. De er bestemt et fremragende valg for alle, der af forskellige årsager ikke kan indtage mælk. Det kan for eksempel være allergi over for komælkproteiner, laktoseintolerance eller overbevisningsmæssige årsager. De er også en form for variation og et springbræt væk fra animalsk mælk. Det skyldes uden tvivl, at praktisk talt hver plantebaseret drik smager lidt forskelligt afhængigt af de anvendte råvarer. Derudover findes der også smagsatte drikke og drikke til specifikke målgrupper, f.eks. til sportsfolk (med øget proteinindhold) eller til diabetikere (med reduceret fedt- og sukkerindhold).
Plantebaserede drikke og komælk
Plantebaserede drikke har forskelligt næringsindhold afhængigt af typen af råmateriale og eventuelle tilsætningsstoffer. Det skal dog bemærkes, at de som regel ikke indeholder lige så meget som det plantebaserede materiale, der anvendes til produktionen. Dette skyldes selve produktionsprocessen, hvor næringsstoffer fra olieholdige frø/nødder overføres til vandet. Det ændrer dog ikke på, at de stadig er en meget værdifuld kilde til makro- og mikronæringsstoffer. Vær dog opmærksom på, at ikke alle plantebaserede drikke er lige rige på calcium og protein som komælk. Selvom disse drikke ofte er beriget med disse stoffer, bør man ved fuldstændig afholdelse fra animalsk mælk og erstatning med plantebaserede drikke øge indtaget af calcium og proteiner fra andre kilder. Det er også værd at vide, hvordan man vælger en plantebaseret drik. Det store udvalg af varianter, mærker og smagsvarianter betyder, at man på den ene side kan finde noget for sig selv, men på den anden side kan valget også være svært. I begyndelsen af eventyret med plantebaserede drikke er det værd at prøve mange af dem og se, hvilke der passer til os, og hvilke der ikke gør. Som med næsten alle produkter på markedet er sammensætningen meget vigtig. Jo kortere, jo bedre. Lad os også være opmærksomme på de anvendte tilsætningsstoffer og forsøge at vælge de mest naturlige. Tilsætning af sukker i disse drikke er også almindeligt. Lad os prøve at vælge så meget som muligt usødet og uden unødvendige ingredienser. Det er også værd at nævne, at prisen på denne type produkter som regel er højere end prisen på komælk. Dette skyldes flere faktorer og afhænger i høj grad af producenten og kvaliteten af den plantebaserede drik selv. En stor indflydelse har også det faktum, at produktionen af komælk paradoksalt nok er meget billigere og meget mere udbredt. Plantebaserede drikke er derimod relativt nye produkter med en mindre kreds af potentielle købere.
De mest populære plantebaserede drikke
Som nævnt findes der mange typer plantebaserede drikke. Det er umuligt at beskrive dem alle udtømmende. Vi fokuserer dog på de mest populære, mest udbredte og især de mest naturlige.
Soyadrik
Soyadrik var en af de første drikke af denne type, der kom på markedet. Den ligner komælk meget, både hvad angår næringsværdi og konsistens. Den er rig på umættede fedtsyrer, men indeholder samtidig hverken kolesterol eller laktose. Den indeholder naturligvis ikke mælkeproteiner, men det skal bemærkes, at soja også kan være et stærkt allergen. Soyadrik fremstilles af malede soyabønner, vand, planteolier og nogle gange også med soyaproteinpulver. Et sådant produkt er som regel også beriget med forskellige vitaminer og mineraler, især calcium. Med alle disse ingredienser får vi endelig en drik, der udgør en meget god erstatning for komælk. Den indeholder relativt meget planteprotein og er en god kilde til kulhydrater og B-vitaminer. Bemærkelsesværdigt er, at det calcium, der findes i soyadrik, optages og udnyttes af vores krop næsten i samme grad som det fra animalske produkter. Derudover indeholder den meget mere kostfibre end komælk. Det er også værd at nævne de fytoøstrogener, der findes i soja. De forekommer naturligt i drikken fremstillet af denne plante. Det er kemiske forbindelser af naturlig oprindelse, som spiller en lignende rolle i kroppen som østrogener. Derfor havde soyabønner oprindeligt et dårligt ry. De blev tillagt kræftfremkaldende virkninger. De skulle øge risikoen for brystkræft og forårsage en overaktiv skjoldbruskkirtel. Disse bekymringer er ikke blevet bekræftet i forskningen, og soyadrikke er i dag en højt værdsat erstatning for mælk fra pattedyr.
Mandel-drik
Mandel-drik er uden tvivl den mest populære repræsentant for plantebaserede drikke baseret på nødder. Sammenlignet med soja er den uendeligt lettere og mindre udtalt i smagen. Selvom mandler er en ret god kilde til protein og calcium, kan man ikke sige det samme om et produkt baseret på mandler. Mandel-drik indeholder dog betydeligt mindre af disse næringsstoffer sammenlignet med komælk. Den kendetegnes dog ved et lavt kalorieindhold, høj drikkelighed, tilstedeværelsen af sunde plantefedtstoffer, kalium, mangan, zink og vitamin E. Interessant nok sødes den relativt ofte. Derfor bør man være særlig opmærksom på sammensætningen. Det er en ideel løsning for personer, der er allergiske over for komælkproteiner og soja. Personer med nøddeallergi bør dog undgå at indtage den.
Havredrik
Havredrik fremstilles oftest ved at blande havregryn med vand og derefter filtrere væsken. Den er ret smagsneutral og kaloriefattig, men konsistensen kan minde om komælk. Interessant nok indeholder den en bestemt type kostfibre – beta-glucan. Takket være dette indhold kan den hjælpe med at sænke blodtrykket. Den er også en god kilde til vitamin E, folinsyre og riboflavin. Den indeholder ikke mættet fedt eller kolesterol. Vær dog opmærksom på, at den indeholder mange kulhydrater. Den hører derfor til de sødere plantebaserede drikke. Der kan være dobbelt så meget som i komælk. Derfor er den ikke særlig anbefalet til diabetikere. Lad os tilføje, at den næsten ikke indeholder protein og calcium. Derfor er det bedst at vælge produkter, der er beriget med disse næringsstoffer. Derudover bør den ikke indtages af personer med glutenintolerance eller cøliaki samt små børn.
Risdrik
Risdrik kendetegnes ved en let sødlig smag og en ikke for tyk konsistens. Den er hypoallergen, kaloriefattig og let fordøjelig. Den indeholder mange antioxidanter, som helt sikkert hjælper med at bekæmpe frie radikaler og bremse aldringsprocessen i kroppen og huden. Derudover finder vi B-vitaminer, plantebaserede phytosteroler, calcium og fosfor. Den indeholder ikke kolesterol eller laktose. På trods af mange fordele anbefales denne drik ikke som hovedalternativ til komælk. Dette skyldes den mulige tilstedeværelse af arsen, som er giftigt for vores krop. Dette element optages af ris fra jorden og kan derefter ende i det færdige produkt. Gravide og små børn bør ikke drikke den.
Kokosdrik
Modsat hvad man skulle tro, har kokosnødde-drik intet at gøre med kokosvand. Den fremstilles af kokosnøddens frugtkød. Den kendetegnes ved en mild kokossmag og indeholder hverken laktose eller komælkproteiner. Vi finder praktisk talt de samme næringsstoffer som i kokosnøddens frugtkød. Kokosnødde-drik er rig på mangan, kobber, jern, selen og fedtsyrer. Den kan også have antibakterielle, kardiobeskyttende og antiinflammatoriske virkninger samt støtte fordøjelsesprocesser. Den indeholder dog relativt lidt protein, kulhydrater og calcium. Det er værd at nævne, at sukker ofte tilsættes denne grøntsagsdrik. Alt dette gør den ret kalorierig, og kokosmælk alene kan ikke fuldstændigt erstatte komælk. Som en form for kosttilskud fungerer den dog fremragende.
Sammenfatning
Plantebaserede drikke udgør en meget bred produktgruppe. Vi har dog fokuseret på de mest populære. Nogle egner sig helt sikkert godt som erstatning for komælk, mens andre klarer denne opgave lidt dårligere. Det er dog bestemt værd at prøve sådanne produkter og se, om man kan lide dem. Lad os tilføje, at sundhedsmæssige eller overbevisningsmæssige grunde ikke altid behøver at være årsagen til deres forbrug. Det er altid værd at gøre den daglige kost mere varieret og lære nye fødevarer at kende.
